Ferietrafik skaber trængsel og kø

Der er lørdag eftermiddag ferietrængsel på motorvej E45 med kødannelser flere steder.

Der er trængsel på vejene, hvor det lørdag eftermiddag især kan mærkes på motorvej E45, der er belastet af ferietrafik.

Vejdirektoratet melder om kø fra Horsens mod Aarhus mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj.

- Der er tale om et mindre harmonikasammenstød uden personskade, der har skabt køen, oplyser vagtchef John Skjødt, Sydøstjyllands Politi, lørdag ved 13-tiden..

I sydgående retning er der tæt trafik og ind i mellem kødannelse sydgående fra Skærup forbi Kolding mod Haderslev. Her har politiet dog ingen meldinger om uheld.

Trafik kø efterårsferie 2021
Foto: Kübra Gültekin, TV SYD

Der er også tæt trafik i begge retninger på det tyske vejnet syd for grænsen.

Aktuelle trafikinformationer kan findes på  www.trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik.