Oversigt

Flere forældre mener deres barn mangler støtte til diabetes

Børn med diabetes får ikke den hjælp, de har behov for.

- Vi har spurgt forældrene, og 80 procent oplever, at de ikke får støtte til deres barn med diabetes, siger Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, til TV2 Østjylland.

En af forældrene er Henriette Langelund fra Horsens. Hun er nervøs for at sende sin otteårige søn, Harry, i skole. Han har type 1-diabetes og har to akutindlæggelser bag sig på grund af for højt insulintal.

- De lave tal, Harry slås med, er akutte og livstruende, fortæller Henriette Langelund til TV2 Østjylland.

Hun efterlyser derfor, at skolen har en dedikeret medarbejder til at hjælpe med at passe sukkersygen.