Flertal støtter politibetjente

Debatten om den filmede anholdelse i Horsens raser på TV SYDs Facebook-side. Et markant flertal støtter politibetjentene. De mener, at det er den unge mand, der provokerer.

Af de første knap 40 kommentarer støtter 25 de to politifolk, mens 13 mener, at betjentene måske kan kritiseres. Flere i Facebook-debatten nævner racisme som en mulig baggrund for optrinnet, men de fleste afviser dette.

Vi har plukket lidt kommentarer fra TV SYDs Facebook-side. Læs selv flere.

Han provokerer

Allan Høffler: Der er ikke det der ligner politivold. De unge mennesker kan lære at behandle politiet med respekt, så bliver der ikke nogen sag. Men sådan, fortjent....

Meta Rasmussen: Det er den unge mand der provokerer, hvorfor skulle det filmes, KUN for at sætte Politiet i dårlig lys, vi ser det jo gang på gang...Er rystet over at Medierne hopper på den juleleg, igen og igen...Prøv at fokuserer på den unge mands uforskammethed, og ikke altid på Politiet. Medierne er med til at puste op, til dem og os...

Flot politiarbejde

Brian Micki Thaulov: Flot politi arbejde, ville undre mig hvis der bliver en sag ud af det. Betjentene bruger den magt der er nødvendig for at håndter det. han kan jo bare lade være med at hisse sig op. havde han bare forsat med at følge med var han ikke blevet lagt i håndjern. Men hvad gør man ikke for at få det til at se ud som om man bliver dårligt behandlet af politiet når der er kamera på.

Unødvendigt

Kent Jakobsen: I min optik, er det helt unødvendigt at politiet reagerer sådan der, gutten har håndjern på - og de er uddannet, til at kunne løse konflikter verbalt - men åbenbart ikke i det tilfælde her. Har ikke en idé om, hvad udløser denne episode, men på Youtube, forklare gutten meget detaljeret hvad der er foregået - politiet har endnu ikke været ude og forsvare sig - men valgt at sende sagen videre til den uafhængige politiklagemyndighed - så der må jo være noget i sagen.

Michael Mix: Det er vanskeligt at danne sig noget som helst billede ud fra det her da man ikke ved hvad der er gået forud. Jeg er tilgengæld forarget over folk der blankt aviser at poilitiet kan have gået over stregen. Det gør de altså ofte. Når det så er sagt mener jeg man bør behandle dem med respekt og hvis man ikke kan finde ud af at opfører sig ordentligt skal man heller ikke behandles ordentligt..

Nyder magten

Anna Vilstrup Kristensen: Man kan da ikke lade være med at tænke på om politibetjentene på videoen nyder at "have magten". Manden der blir ført væk er da lidt provokerende men syntes da ikke at det er en god begrundelse for den behandling han får. Man skal da ikke rive folk ned på jorden, bare fordi man kan?