Forældre fik en opsang af skoleleder. Det hjalp

Forældrene tog børnene med på ferie midt i skoletiden. Skoleleder måtte bede dem respektere skoletiden. Det hjalp.

På Højvangsskolen i Horsens var forældrene blevet så frimodige med at tage deres børn med på ferie midt i skoletiden, at skoleleder Jens Bay fandt det nødvendigt at skrive et opsangsbrev til forældrene.

Det hjalp.

På et år tog forældrene 400 elever ud til ekstraordinære fridage, men efter brevet fra skolelederen er antallet af fraværsdage faldet med 15 pct. Fra 1280 til 1080 fraværsdage i løbet af et år.

Jens Bay siger til TV SYD, at det altså er hans opgave at sikre, at børnene får den undervisning, de skal have. Derfor skrev han brevet til forældrene med opfordring til at sende deres børn i skole i skoletiden og ikke på ferie. Det faldt i god jord hos de fleste.

Hør Jens Bay forklare sig i klippet øverst i artiklen.