Forsvarets fly holder øje med olie fra containerskib

Ingen olie er drevet i land i nattens løb, hverken på Endelave eller ved Juelsminde, men forsvarets fly er fortsat i luften for at observere kysterne på Endelave og Juelsminde.

Ingen olie fra det grundstødte portugisiske containerskib Victoria er observeret kystnært eller i havet, hverken på Endelave eller ved Juelsminde, siger en talsmand for Forsvarets Obersvationscenter til TV SYD.

quote

Vi håber, at skaderne er begrænsede, da olien ser ud til at være størknet. Men vi har fortsat fly i luften hele mandagen. De skal observere, om der skulle dukke olie op.

Talsmand, Forsvarets Observationscenter

Centeret oplyser, at der mandag formiddag har været dykkere nede ved skibets bund, og som har set en flænge i olietanken, men olien ser ud til at være størknet.

- Når olien når en vis temperatur, størkner den, og det ser ud som om, at det er sket her, siger talsmanden fra Forsvarets Observationscenter.

Talsmanden oplyser, at der både har været fly og helikoptere i luften, for at lede efter oliespor sammen med miljøskibe og fartøjer fra Søværnet.

Det var fredag aften det portugisiske containerskib Victoria gik på grund nordøst for Fyns Hoved, og der er efterfølgende blevet fundet lidt olie på den østjyske kyst.

Billede fra As Vig søndag formiddag. Foto Politiet
Billede fra As Vig søndag formiddag. Foto Politiet
Foto: Sydøstjyllands Politi

- Vi håber, at skaderne er begrænsede, da olien ser ud til at være størknet. Men vi har fortsat fly i luften hele mandagen, de skal observere, om der skulle dukke olie op, fortæller talsmanden mandag formiddag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Mandag formiddag cirklede TV2´s nyhedshelikopter omkring containerskibet.
Video: TV2