79-årige Kurt er aldrig syg, men småskør ifølge familien - løber flere tusinde kilometer

Når Kurt Daugaard kigger rundt på sine jævnaldrende, bliver han bekræftet i, at det er godt at holde sig i form.
79-årige Kim Daugaard fra Horsens løber cirka 4.000 kilometer om året.
Dog ikke i 2024, for med en operation for grå stær blev det kun til 3.600 kilometer.
Ud over det har han ingen skavanker.
Og dét tilskriver han netop de mange kilometer, han hvert år får i benene.
- Jeg er aldrig syg, og det er nok fordi, jeg dyrker motion. Det betyder, at man ikke falder hen. Mange i min alder ser fjernsyn i lænestolen, og det kommer man ikke langt med, siger Kurt Daugaard, der har løbet i løbeklubben Atlética i Horsens siden 1982.

I denne weekend deltog han i DM Masters i Randers, der er det danske mesterskab i indendørs atletik, som er årgangsbestemt.
Han deltog i 80-gruppen, fordi hans fødselsattest siger 1945.
Her løb han i de fire discipliner 400, 800, 1.500 og 3.000 meter løb. Han hev en guldmedalje hjem i alle fire.

I de tre af disciplinerne havde han ingen modstandere i sin egen aldersgruppe.
I 800 meter løb han mod én anden i aldersgruppen.
Han løber fire gange om ugen - 75 til 80 kilometer bliver det til.
Stillesiddende arbejde var startskuddet
Det var jobbet for 40 år siden, der gjorde, at han startede med at løbe.
Han arbejdede som sølvsliber på Horsens Sølvvarefabrik, hvor han udførte stillesiddende arbejde.
- Jeg sad på en stol i 7-8 timer, og så har man godt af lige at komme ud og løbe. Så jobbet var en stor årsag til, at jeg startede med at løbe, siger Kurt Daugaard.
Første gang, han deltog i DM Masters, var i 1982, og der tog han også en guldmedalje. Her var han i øvrigt senior.
Da han var allerbedst, løb han en maraton på 2 timer og 36 minutter.
Siden er det blevet til et hav af medaljer. Han har så mange medaljer, at sølv- og bronzemedaljerne må ligge i skuffen.
For der er knapt nok plads til alle guldmedaljerne på væggen.

Efter 13 år i jobbet som sølvsliber blev han lastbilchauffør i 20 år, hvor han brugte kroppen mere, når han skulle læsse.
Og nu kan han ikke forestille sig et liv uden.
- Det er blevet en livsstil. Familien og vennerne synes nok, at jeg er lidt småskør. Men det er blevet en livsstil, for jeg skal jo ud og løbe hver dag. Jeg er heldig, for jeg bor alene, så jeg skal ikke tage hensyn til nogen.
Han kalder motionen en livsforsikring, som han ikke har tænkt sig at afmelde, så længe kroppen tillader det.