Handelsliv ærgrer sig over lukning

Butikkerne i Brædstrup: Sygehuslukning kommer til at gøre ondt

Brædstrup Sygehus skal nedlægges ifølge Region Midtjyllands netop offentliggjorte spareplan.

Sygehuset er en af byens største arbejdspladser, og selvom afdelingerne er blevet nedlagt på stribe de senere år, så nyder byens butikker fortsat godt af sygehuset.

- Det er både patienterne, der lige skal have en ny skjorte eller en bog, men det er også de pårørende, der lige skal slå et par timer ihjel under en operation på Friklinikken, der lægger penge i byens butikker, siger formanden for Brædstrup Handel & Erhverv Erik Olesen til Horsens Folkeblad.

Derfor ærgrer han og byens øvrige handlende sig over den kommende lukning.