Heldige lotto-spillere på Horsens-egnen blev millionærer

Der var dobbelt-held til lotto-spillere på Horsens-egnen lørdag. Der er blot 28 kilometer mellem de to forhandlere, der har solgt lykkekuponer, der gav gevinst på 4,2 millioner kroner til to forskellige spillere.

Tre spillere ramte lørdagens syv vindertal. En bedrift der betaler sig med en 1. præmie på 4.218.594 kroner til både en spiller i Brædstrup og en anden spiller i Stenderup.

Dagli?Brugsen, Bråvej 7, 8781 Stenderup, solgte en LynLotto-kupon med den store gevinst og kun 28 kilometer nordvest på hos Bladcentralen, Bredgade 33, 8740 Brædstrup er der spillet et matematisk system til 144 kroner. Udover 1. præmien er der en række følgepræmier til den heldige spiller, sådan at den samlede gevinst kommer op på 4.699.627 kroner.