Hjælp til allergi-plaget kvinde

En kvinde fra Brædstrup, der er hårdt ramt af allergi, får nu en hjælpende hånd fra socialminister Karen Ellemann.

Marianne Aagaard har gennem længere tid boet i en campingvogn ved siden af sit hus. Hun lider af den sjældne sygdom MCS, der gør hende overfølsom over for en lang række lugte og kemikalier. Blandt andet dem der er inde i hendes hus.

Ministeren siger, at loven giver mulighed for at kommunen kan hjælpe kvinden og skaffe hende en  egnet bolig. Horsens Kommune vil nu gennemgå sagen én gang til.