Oversigt

Højeste antal elever på landbrugsskolerne i et årti

De seneste tre år har ansøgningstallene til landbrugsskolerne været stødt stigende. I år er det højeste tal i mere end ti år.

747 landbrugselever havde på landsplan første skoledag i august, og på Bygholm Landbrugsskole i Horsens begyndte 216 af dem.

De er lige nu fyldt fuldstændig op og har også måtte oprette en ekstra klasse til deres produktionslederuddannelse på grund af efterspørgslen.

De bliver ved med at finde plads til eleverne, for der er brug for dem i branchen.