Hold Melodi Grand Prix i Horsens Statsfængsel

Emmelie de Forest har med sejren i Malmø gjort Danmark til værtsland for næste års internationale Melodi Grand Prix. Hvis DR tør, så er Horsens klar til at levere en anderledes ramme til finalen med Fængslet.

Det koncertarrangør Frank Panduro, der foreslår, at begivenheden skal afholdes i Fængslet, hvor der er plads til 12.000 publikummer udendørs.

- Hvis man vil have et show som man ser det hvert år, ja så kan man holde det i Boksen i Herning eller i København. Men hvis Danmarks Radio tør prøve noget nyt, så er vi klar, fortæller Frank Panduro til TV SYD.

Horsens har to gange tidligere været vært for det danske Melodi Grand Prix.