Horsens er danmarksmester i at sælge villaer

Horsens er den by i landet, hvor der er solgt flest villaer i årets første seks måneder.

Det går stærkt i Horsens, når villaerne skal sælges.

- Det er fantastisk. Vi er måske ikke helt på niveau med 2007, hvor det gik hurtigst, men det er tæt på, siger Peter Bojsen, ejendomsmægler, Nybolig i Horsens, til TV SYD.

I Horsens er der i årets første seks måneder blevet solgt 411 villaer, og det er det eneste sted i landet, der er solgt over 400., det viser tal fra Boligsiden.dk. Tal, der også glæder borgmester Peter Sørensen.

quote

Vi er måske ikke helt på niveau med 2007, hvor det gik hurtigst, men det er tæt på.

Peter Bojsen, ejendomsmægler, Nybolig i Horsens

- Det er en fornøjelse, siger han. 

Forklaringen på de mange villasalg i Horsens er, ifølge Peter Sørensen, placeringen mellem trekantsområdet og Aarhus, og så har prisen selvfølgelig også noget at skulle have sagt.

- Gabet mellem Aarhus og Horsens er omkring 14.000 kroner i forskel på en kvadratmeter, siger han.

Tallet for samme periode i 2012 var på 226 solgte villaer.