Horsens: Nu skal de unge stoppe med at ryge

En million kr. skal få de unge i Horsens til at holde op med at ryge.

"Skod rygning i Horsens" har fået en lille million af staten.

Dermed kan kommunen gøre noget ved, at antallet af unge rygere ligger meget højt i Horsens.

Målet er at nedbringe antallet af daglige rygere på skolerne med 40 pct., skriver Horsens Folkeblad.

- Det fede ved det her projekt er, at der bliver så mange involveret. Ud over skolerne er det bl.a. også tandplejen og sundhedsplejen, siger udviklingskonsulent i Sundhed og Socialservice Falka Skovgaard Frøslev til Horsens Folkeblad.