Igen-igen-igen: Fremmed mand sov på børneværelse

Sydøstjyllands Politi opfordrer julefrokostdeltagere til at tage den lidt med ro, efter politiet for tredje gang på bare to uger er blevet kaldt ud for at vække en fremmed, der er gået forkert.

Klokken 6 søndag morgen blev politiet kaldt ud til en adresse på Warthoesvej i Brædstrup, hvor en 45-årig mand blev fundet sovende på gulvet på familiens datters værelse. Manden var beruset og havde urineret i bukserne.

-Nogle burde nok slappe lidt af med alkoholen, mener vagtchef, Martin Rasmussen, ved Sydøstjyllands Politi.

Den 45-årige bor et par kilometer fra adressen, hvor han blev hentet af politiet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.