Joan Spiker og Axel Kjær triller ofte ud på golfbanen ved Stensballegaard i Horsens. De elsker det. I det hele taget elsker de naturen. Derfor går de ofte også ture langs fjorden. Faktisk er de så vilde med området ved Stensballegaard, at de har boet her i 10 år og nu har besluttet at blive her – også efter deres sidste åndedrag.
Det giver ro og tryghed, at vi har taget stilling. Nu ved vi, hvad der skal ske, når vi ikke skal være her mere. Det er dejligt.
Joan og Axel har derfor reserveret gravplads i den nærliggende skov, der huser en af Danmarks eneste skovbegravelsespladser.
- Det er et sted, der betyder meget for os. Vi elsker at være her, og naturen spiller en stor rolle for os. Så da vi hørte, at det var muligt at blive begravet i skoven, var vi ikke i tvivl om, at det er det rigtige for os, siger Joan Spiker.
Mere om samme tema: Se Bedemændene
I reportageserien ’Bedemændene’ får vi et unikt indblik i bedemændenes dagligdag – vi følger Evald og Claus Madsen, far og søn.
Vi er med, når pårørende ringer til bedemændene lige efter et dødsfald, når bedemændene henter ligene, og når ligene skal gøres klar til familiens farvel.
’Bedemændene’ kan ses hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD og streames på tvsyd.dk.
Gravsted med golfudsigt
Joan Spiker og Axel Kjær har selv udvalgt, hvilket træ de skal begraves under på Stensballegaards skovbegravelsesplads. De har valgt pladserne mod syd, hvor der er udsigt over golfbanen.
- Der er ingen af os, der er specielt religiøse. Vi er almindeligt troende danskere. Kirken er ikke et sted, vi normalt kommer. Vil nok besøge kirken lidt mere med alderen, men det betyder ikke noget for mig at komme i jorden på en kirkegård. Derfor vil jeg hellere ligge et sted som her, der betyder noget, siger Axel Kjær.
Vil ikke spises af orme
Joan Spiker er 61 år. Axel er 67. Ingen af dem er syge eller regner med at skulle herfra foreløbig. Alligevel har de reserveret gravplads, for siden Joan var i tyverne har hun været afklaret med, at hun i hvert tilfælde ikke ville begraves. Det blev hun efter, at hendes elskede morfar blev sænket i jorden i en kiste.
- Det var en mand, jeg elskede over alt på jorden. Da kisten blev sænket ned… det kunne jeg ikke klare. Tanken om, at han skulle ligge der og spises af orme. Jeg kunne ikke holde det ud. Den dag besluttede jeg mig for, at jeg selv ville brændes, fortæller Joan Spiker med en stemme, så man ikke er i tvivl om, at hun mener det.
Det er voldsomt populært. Vi har mange, der spørger til det og gerne vil vide, hvordan det fungere.
Kun toppen af isbjerget
Joan Spiker og Axel Kjær er ikke de eneste, der vil begraves i skovens dybe, stille ro. Stensballegaard åbnede i januar 2018 en af landets eneste skovbegravelsespladser, og det har vist sig at være populært. Indtil videre er 13 urner sat i jorden og 48 har reserveret plads.
- Det er voldsomt populært. Vi har mange, der spørger til det og gerne vil vide, hvordan det fungerer. Mange har ikke gjort op med sig selv, hvad de vil, og mange kender endnu ikke til det. Så jeg tror, at det her kun er toppen af isbjerget, siger greve Henrik Ahlefeldt-Laurvig fra Stensballegaard Skovbegravelse.
Grevens dilemma
Alle uanset bopæl og trosretning kan få en gravplads i Stensballegaard Skov. Man ligger under et træ, som er nummereret – og der er 123 træer at vælge imellem. Skovbegravelsespladsen anvendes kun til urnebegravelser. Der, hvor urnen bliver sat ned, kan man få en lille plade med navn, men det er ikke muligt at få en gravsten, og der må ikke lægges blomster eller anden form for pynt på gravstederne.
- Vi ønsker at give folk et alternativ til begravelserne på kirkegårdene. Faktisk har det givet mig noget af et dilemma, for det tiltaler mig meget selv at blive begravet i skoven. Men i vores slægt er der tradition for at blive begravet på vores familiegravsted, siger Henrik Ahlefeldt-Laurvig, der endnu ikke har taget stilling til, hvad han så skal vælge.
Giver ro at beslutningen er taget
Det problem har Joan Spiker og Axel Kjær ikke. Joans forældre lever stadigvæk, og Axels forældre er begravet på en kirkegård i Vestjylland, som de ikke har tilknytning til. Der skal heller ikke tages hensyn til børn, for dem har Joan og Axel ingen af – netop derfor var det ekstra vigtigt for dem, at de selv tog stilling til, hvad der skal ske, når de skal herfra.
- Vi har snakket om det flere gange. Skal vi på de ukendtes, eller hvad skal vi? Jeg skulle bare være sikker på ikke at blive begravet som min morfar, siger Joan Spiker.
Ægteparret har det derfor godt med, at de endelig har fundet ud af, hvor de skal hvile, når det er slut.
- Det giver ro og tryghed, at vi har taget stilling. Nu ved vi, hvad der skal ske, når vi ikke skal være her mere. Det er dejligt, siger Axel Kjær.
Stensballegaard Skovbegravelsesplads:
- Ligger i Stensballegaard Skov, som ligger nord for Horsens Fjord med udsigt til fjorden.
- Er på ca. 1,25 hektar.
- Alle kan erhverve et gravsted, uanset bopæl og trosretning.
- Horsens Kommune er øverste myndighed for kirkegården og har udliciteret alt det praktiske til Stensballegaard.
- Ejes af far og søn Henrik og Jannik Ahlefeldt-Laurvig, som har taget initiativ til skovbegravelsespladsen.
- Det er den første skovbegravelsesplads i en privat skov.
Læs mere om Stensballegaard Skovbegravelsesplads
Regler for skovbegravelsespladsen:
- Skovbegravelsespladsen anvendes kun til urnebegravelser.
- Urnerne placeres rundt om de store træer.
- Der kan lægges en flad og neutral mindeplade i skovbunden.
- Der er også en afdeling, som svarer til de ”ukendtes grav”.
- Man kan erhverve et træ som familiegravsted.
- Familie og pårørende kan deltage i en urnenedsættelse.
- Der må ikke lægges blomster eller anden form for pynt på gravstederne.
- Gravstederne er fredet i 10 år fra sidste urnenedsættelse med mulighed for forlængelse.
