Kapkørsel koster 19-årig kørekortet

Retten i Horsens har frakendt førerretten ubetinget i seks måneder og idømt en 19-årig 20 dages betinget fængsel. Dommen faldt efter en kapkørsel tilbage i 2015.

Fængsel og frakendelse af førerretten blev straffen for at køre ræs.

En 19-årig mand fra Hornsyld er ved Retten i Horsens  blevet frakendt førerretten ubetinget i seks måneder og idømt 20 dages betinget fængsel.

- Manden deltog den 11. juli 2015 i kapkørsel, hvor han kørte ræs mod andre biler på en vej i Løsning, hvor man kun må køre 60 km i timen. Han oversteg fartgrænsen betydeligt og udsatte derfor sig selv og andre for fare, siger Anna Holm, anklager fra Sydøstjyllands Politi

Retten i Horsens dømte ham for dette, og den 19-årige bad efterfølgende om betænkningstid.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.