Kendt museum indstillet til to internationale priser

Fængselsmuseet i Horsens står i den utrolige situation, at det er indstillet til både museernes VM-medalje og til en anden pris for fremragende formidling.

- Vi er helt benovede over at være i så fint selskab, siger museumschef Anne Bjerrekær.

Selv om hendes museum kun er fem år gammelt, så markerer det sig flot på den internationale stjernehimmel. Det er nu indstillet til at modtage prisen The Luigi Micheletti Award. Den uddeles af det europæiske museumsakademi til et museum, som på fremragende vis arbejder med det tyvende århundredes historie.

quote

- Vi er meget stolte over, at andre også kan lide det museum, vi har fået bygget op på bare fem år. Et eller andet må vi jo gøre rigtigt.

Anne Bjerrekær, museumschef, Fængselsmuseet.

Fængselsmuseet i Horsens er også indstillet til at modtage museernes VM-guldmedalje, som hedder Best i Heritage. Den uddeles af European Heritage Association. 

Horsens Fængselsmuseum har vundet fornem pris.
Horsens Fængselsmuseum har vundet fornem pris.

- Vi er meget stolte over, at andre også kan lide det museum, vi har fået bygget op på bare fem år. Et eller andet må vi jo gøre rigtigt, siger Anne Bjerrekær.

 

Priserne uddeles i de sidste dage i september i henholdsvis Kroatien og Makedonien. 

Fængselsmuseet i Horsens har tidligere vundet prisensom bedste oplevelsesmuseum ved en international prisuddeling i London. 

Horsens Fængselsmuseum.
Horsens Fængselsmuseum.