Klar til sæsonstart

TV SYDs hold i Superligaen er klar til den nye sæson. AC Horsens er tæt på medaljer, mens Sønderjyske har god afstand til nedrykningspladserne.

Hos den gule fare vil man officielt dog ikke tale om medaljer. Målet er en placering i top seks:

- Vi er i den gruppe af hold hvor det er marginalerne der afgør det. Om man bliver nummer 3, 4 eller 5 kan afhænge af for eksempel skader og karantæner, siger AC Horsens-træner Johnny Mølby.

Undgå nedrykning

Sønderjyske ligger i den tunge ende af tabellen, og førsteprioriteten er at undgå at rykke ned til 1. division, og det mål tror man på i klubben:

- Vi har så meget kvalitet i truppen, og vi er godt forberedte til superligaen, siger sportschef Ole Nielsen til TV SYD.

Søndag møder Sønderjyske Brøndby og AC Horsens tager imod bundholdet HB Køge.