Lastbil påkører lastbil

Lastbil er kørt ind i anden lastbil. To tons koks tabt på motorvej E45, som er spærret i nordgående retning ved afkørsel 55 ved Horsens. Formentlig ingen personskade.

Sydøstjyllands Politi er netop nu fredag aften kl. 20.30 i fuld gang med at opklare forløbet. Og med at dirigere trafikken, som ledes af motorvejen via afkørsel 55.

Den ene lastbil har tabt sin last af koks. Chaufføren vurderer overfor politiet, at der er tale om et par ton.

Der er - formentlig ikke - tale om at nogen er kommet til skade ved uheldet.

Hvorfor lastbilen har påkørt den anden lastbil, der stod i nødsporet, vides endnu ikke.