Ledig? Nettet kan hjælpe

Ny hjemmeside kan parre ledige med ledige jobs.

En ny hjemmeside skal gøre det lettere for ledige og virksomheder med brug for arbejdskraft at finde hinanden i Horsens.
 
- Vi hører ofte virksomhederne give udtryk for, at de har brug for et netværk, der kan skaffe dem i kontakt med ledige. Hjemmesiden opfylder dette behov, og virksomhederne har derfor store forventninger til den. Faktisk er det jo kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan hjemmesiden kan bruges til at netværke på kryds og tværs af øvrige netværk, siger virksomhedskonsulent Karina Winther, Jobcenter Horsens.