Det er efterhånden kun de færreste klubber i superligaen i fodbold, der kan føle sig nogenlunde sikre på ikke at rykke ned.
Det er konsekvensen af den jævnbyrdighed, der er opstået i ligaen over de senere år, men det betyder også, at der bliver holdt igen med investeringerne i spillere og stadioner. Det vurderer Jesper Jørgensen fra revisionsfirmaet Deloitte og Touche over for Politiken.
To ben
- Det paradoksale er, at jævnbyrdigheden tvinger klubberne til at gå på to ben. Langsigtede investeringer som indkøb af løntunge profiler vil trække tæppet væk under dem, hvis de rykker ned, siger Jørgensen til avisen.
Både i Randers FC og hos oprykkerne fra AC Horsens bekræfter man, at der bliver lavet en meget nøje risikovurdering, og at man er nødt til at skele til, at der er en reel risiko for at rykke ned i 1. division. Derfor er man forsigtig med langsigtede investeringer.
Det betyder, at superligaen risikerer at brække over i to halvdele bestående af henholdsvis de pengestærke, mere risikovillige klubber og dem, der er nødt til at gå med livrem og seler.
- Det er en forstærkende effekt, som giver de store klubber endnu bedre betingelser for at drive langsigtet forretning og tiltrække kapital, mens gruppen af nedrykningskandidater får sværere ved det, siger Caspar Rose, der er professor i virksomhedsledelse på Copenhagen Business School.
