Løsladt efter knivoverfald

En 31-årig mand, der har været sigtet for knivoverfald, blev løsladt lørdag aften.

Det var en 18-årig kvinde, der tidligt lørdag morgen i en lejlighed i Horsens blev stukket med en kniv.

Efterfølgende blev hendes 31-årige kæreste sigtet.

- Han er blevet løsladt her til aften, og efterforskningen arbejder videre med sagen, siger vagtchef ved Sydøstjyllands politi Stig Simonsen til Horsens Folkeblad.