Mand bankede sin kæreste

En 28-årig mand gennembankede sin 22-årige kæreste udenfor et værtshus i Horsens i nat.

En mand, der var ude at lufte sin hund og derfor overværede optrinnet, tilkaldte politiet.

Det fik den voldelige mand til at true anmelderen med tæsk, skriver Horsens Folkeblad.

Politiet kender godt den 28-årige i forvejen.

Hans kæreste blev kørt på sygehuset med skader bl.a. i hovedet.