En mand blev søndag aften slynget ud af bilen og mistede livet, da to mænd i samme bil søndag aften var involveret i en solo-ulykke på Bjerrevej ved Hornsyld.
Der er dog gode nyheder mandag morgen omkring den anden mand i bilen. Sydøstjyllands Politi oplyser, at mandens tilstand nu er stabil, og at manden er uden for livsfare.
Der var ifølge politiet ikke andre trafikanter involveret, da de to mænd kørte galt.
Ulykken skete kort før klokken 21 søndag aften.