Vagtcheferne i de to politikredse i TV SYDs sendeområde melder tidlig lørdag morgen om god julestemning i nattelivet.
- Der har været rigtig mange glade mennesker i byen - men de har overordnet set opført sig rigtig pænt, så vi har ikke meldinger om større bataljer. Selvom mine kolleger har haft travlt, så har festhumøret været i højsædet, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen, hos Sydøstjyllands Politi i Horsens.
Og samme melding kommer fra Syd- og Sønderjyllands Politi, så stor ros fra politiet til de juleglade gæster i nattelivet.