Mejeri tilbagekalder oste

Søvind mejeri meddeler, at der er  risiko for gær- og skimmelsvamp i nogle af mejeriets oste.

Alle flødeoste og gedefriskoste tilbagekaldes fra butikkerne på grund af risiko for gær- og skimmelsvamp i osten.
 
Ostene er solgt i butikker over hele landet under navnet Kirk, og skulle man have en sådan i køleskabet, opfordrer mejeriet til, at man smider den ud.

Det er ikke umiddelbart sundhedsfarligt at spise osten, som dog kan give maveonde, skriver mejeriet i en pressemeddelelse.