For den tidligere kirkeminister Mette Bock er beslutningen om at uddanne sig til præst et helt naturligt næste skridt i livet. Da hun sidste år kunne konstatere, at hun ikke opnåede valg til Europaparlamentet, blev hendes livslange interesse for kirkeliv og kristendom det spor, det føltes mest oplagt at følge.
- Jeg har været trofast kirkegænger hele livet og holdt foredrag i, jeg ved ikke hvor mange, sognegårde rundt omkring i landet. Jeg synes, jeg har et indgående kendskab til folkekirken, ikke mindst fra min tid som kirkeminister. Med min livserfaring vil jeg gerne prøve at bygge bro, så de gamle evangelietekster også taler ind det i moderne menneskes liv, siger Mette Bock om beslutningen.
For mig er det ikke et skridt, som går i en helt anden retning i forhold til, hvad jeg har beskæftiget mig med før, for kristendommen har fyldt igennem hele mit liv lige fra barndommen.
Både fagligt og menneskeligt føler horsensianeren sig derfor godt klædt på til præstegerningen. Da hun allerede har en otte år lang magisteruddannelse i filosofi, kan hun hurtigt blive klar til pastoralseminariet, som skal klæde hende på til at søge embede.
Et skridt ad gangen
Hvor det bliver henne, kan hun ikke sige noget om endnu.
- Jeg tager lige et skridt ad gangen. Jeg skal først igennem nogle prøver og aflevere nogle opgaver som forberedelse til pastoralseminariet. Det er biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, der skal vejlede mig i det forløb. Derefter skal jeg på pastoralseminarie, og det bliver formentlig i Løgumkloster, siger hun.
Mette Bock forventer at kunne søge embede om halvandet til to år. Når den tid kommer, vil det heller ikke være nyt for hende at stå på prædikestolen, da hun gennem årene har været gæsteprædikant i en del kirker.
- Jeg glæder mig til at stå der igen. For mig er det ikke et skridt, som går i en helt anden retning i forhold til, hvad jeg har beskæftiget mig med før, for kristendommen har fyldt igennem hele mit liv lige fra barndommen. Dertil kommer, at jeg har en lang livserfaring med mig i bagagen. For mig virker det derfor meget meningsfuldt, at jeg bruger de sidste år af mit arbejdsliv på at blive præst.
