Første halvleg var ganske fornuftig for de gule fra AC Horsens.
Godt nok kom Horsensianerne bagud med 1-0 efter 19 minutter på mål af FC Midtjyllands Paul Onuachu. Men kun tre minutter senere reducerede Mikkel Jespersen til 1-1.
Den stilling holdt til kort før pausen, hvor Jonas Borring scorede til 2-1 til FC Midtjylland.
Efter pausen gik det til gengæld helt galt for hjemmeholdet.
De gule fans på Casa Arena måtte først se Rilwan Hassan score til 1-3 efter 57 minutter. Og tre minutter senere nettede Filip Novak til 4-1.
Men der stoppede pinslerne ikke.
Paul Onuachu indledte scoringsfesten med scoringen til 1-0. Men han stod også for kampens sidste scoring i det 80. minut til slutresultat 5-1 til FC Midtjylland.
Med nederlaget ligger AC Horsens fortsat nummer syv, mens FC Midtjylland rykker op som nummer tre i Superligaen.