Miljøsvin afsløres

Horsens kommune roder i affaldet for at finde miljøsvin - med held.

10 miljøsvin er afsløret i Horsens indenfor den seneste måned. Det er et resulrat af, at kommunen er begyndt at rode i affaldet.

- Det sker jævnligt, at vi ved systematisk gennemrodning af affaldet opsporer afsenderen. Når vi har fundet frem til navn og adresse, får vedkommende et brev fra os om, at det er ulovligt at bruge miljøstationerne til andet end papir, glas og batterier. Gør de det én gang til, anmelder vi dem til politiet, fortæller Isabella Møller Pillsburg, Affald og Genbrug.

Det affald, som folk afleverer ved miljøstationerne - og som de ikke må - er alt fra store ting som billedrammer og sofaer til sække eller Bilka poser fyldt med skrammel.