Minister vil ikke redde krisecentre for mænd

Krisecentrene for mænd ligger som de har redt. Socialminister Manu Sareen vil ikke redde de kriseramte centre, siger han til TV SYD.

- De krisecentrer, som baserer deres drift på satspuljemidler, lever en usikker tilværelse, siger han til TV SYD. De er selv ansvarlige for at der er midler nok til at drive centrene.

Socialministeren vil ikke love krisecentrene for mænd flere penge end der allerede er sat af.

- Så må de gå til kommunerne eller private organisationer, siger han.

Krisecentret for Mænd i Horsens har fået en lille million kroner om året fra puljen. 90 pct. er brugt til lønninger.

Nu er pengene brugt og de ansatte er sagt op. Fra april skal centret drives videre af ulønnede frivillige. Det betyder bl.a. at mænd ikke kan bo på centret med deres børn ? eller modtaget rådgivning.