Oversigt

Ny procedure skal forhindre flere ammoniakudslip

Fjernvarme Horsens har fundet årsagen til, at 25.000 liter ammoniakvand natten mellem lørdag og søndag slap ud i Horsens Fjord. Der var tale om en menneskelig fejl.

I en redegørelse til Miljøstyrelsen har Fjernvarme Horsens i dag beskrevet en akut indført procedure, som forhindrer en gentagelse. Der er også igangsat et arbejdet med at etablere en permanent løsning, så lignende hændelser undgås i fremtiden.