Nye busser i Horsens

I dag har Horsens fået et nyt busnet med nye ruter og nye numre på busserne.  Ændringen er baseret på, at busserne nu først og fremmest kører på de ruter, hvor der er flest passagerer.

Ruterne med få passagere er derimod enten nedlagt eller kraftigt beskåret. Og det har affødt en blandet reaktion blandt borgerne i Horsens.   

Mirza Sørensen var en af dem, der glædede sig over det nye system.

Prøvekørsel

Hun havde sat søndagen af til at lære de nye ruter at kende.

- Jeg tager bussen på arbejde, og mine børn skal med bussen i skolen, så nu bruger vi lige dagen i dag på at finde ud af, hvor den rigtige bus kører henne, så vi er klar til i morgen, fortæller hun til TV SYD.
er på jagt efter den rigtige bus

Færre stoppesteder

Nogle steder betyder den nye busplan, at der fremover afgår seks busser i timen mod nu en, mens andre ruter har fået skåret 75 stoppesteder ned til 25.

Ændringen er sket som led i en besparelse hos Midttrafik.