Nye spor efter forsvunden 24-årig fra Horsens

Billeder fra overvågningskameraer i Aarhus har givet nye spor af den 24-årige Nick Langkjær Hansen fra Horsens, der natten til søndag forsvandt under en bytur i Aarhus

Gennemgang af videoovervågningen har nu vist, at Nick Langkjær Hansen kl. 05.23 søndag morgen var på McDonald's på Store Torv i det centrale Aarhus. Det oplyser Sydøstjyllands politi torsdag.

Videoovervågningen viser livstegn fra den 24-årige, 38 minutter senere, hvor han blev set på bar Hekkenfeldt i Skolegade, kl. 04.47 søndag morgen.

Det var en aftale, at Nick Langkjær Hansen skulle sove hos en kammerat i Tøndergade. Østjyllands Politi  anmoder derfor folk om at være opmærksomme på udhuse, kældre, cykelskure og baggårde på strækningen fra Immervad og mod Tøndergade i Aarhus. 

Lørdag aften var den 24-årige Nick Langkjær Hansen i byen med en større gruppe venner. De var rundt forskellige steder i Aarhus. 

Den 24-årige bor i Horsens og studerer i Aarhus.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.