Nyt firma vil trække internationale profiler til Horsens

Horsens-virksomheden Creative Lineup står bag konceptet ”Executive Talks”, hvor internationale profiler i fremtiden skal gæste Horsens.

Både erhvervsliv, embedsmænd, politikere og studerende skal nyde godt af konceptet, som er udviklet for at imødekomme et stort behov for opleve fagligt stærke profiler – på hjemmebane i Jylland.

- Mange jyske erhvervsfolk finder det for tidskrævende at tage til København for at opleve internationale erhvervsprofiler. De mangler muligheder for at netværke og styrke virksomhederne her i denne del af landet, siger ejer af Creative Lineup, Franka Abrahamsen. 

Første gæst bliver tidligere statsminister i Danmark og generalsekretær i NATO Anders Fogh Rasmussen, som kommer til Horsens torsdag den 3. marts 2016. Her skal han dels tale til og mødes med jyske erhvervsfolk, dels medvirke i en spørgsmål/svar-session med studerende på VIA i Horsens,