TV der bevæger dig

Nyt vådområde ved Horsens

Nyt vådområde i Bygholm Enge ved Horsens indviet af miljøminister Ida Auken (SF).

Borgmester Peter Sørensen (S), miljøminister Ida Auken (SF) og Birthe A. Christensen fmd. Dansk Naturfredningsforening indviede Bygholm Enge ved at hælde en spand vand ud over området.

Over 200 borgere var mandag mødt op for at fejre, at et af de større vådområder i Danmark nu er færdigt.

Miljøminister Ida Auken benyttede lejligheden til at rose Horsens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening for set potentialet i området.

- Selvom hovedformålet her i Bygholm Enge er at mindske kvælstofudledningen, kommer der samtidig også mere natur og bedre miljø, sagde Ida Auken.

Det nye vådområde skal udover at være et attraktivt område for borgerne og være med til at forbedre miljøet i Horsens Fjord og mindske risikoen for oversvømmelser på arealerne omkring Nørrestrand.