OB-fan beklager i retten: Det var dumt

I dag mandag begyndte retsagen mod den 19-årige OB-fan, der torpederede seks AC-Horsens fans efter fodboldkamp på Casa Arena den 2. august.

Den anklagede og vidner er enige om forløbet, men stærkt uenige om det skete bevidst.
Den anklagede og vidner er enige om forløbet, men stærkt uenige om det skete bevidst.

Det var en lavmælt og beklemt 19-årig, der mandag morgen afgav sin forklaring. Han er tiltalt for blandt andet særlig rå og brutal vold og for at udsætte andres liv for fare, men nægter sig skyldig anklagen om særlig brutal vold. Han erkender, at have ramt AC Horsens tilhængerne og derefter køre videre, skriver Horsens Folkeblad.

En AC-fan blev hårdt kvæstet og kastet ca. 15 meter gennem luften ved påkørslen. To andre pådrog sig brud, mens tre fik mindre skader. En sjette fan nåede at springe til siden og blev ikke ramt.

Ikke min mening

- Jeg gassede op, selvom der var en del mennesker foran mig, både på fortovet og på vejen. Jeg tænkte over, at jeg godt kunne ramme nogle, men de var vej ind på fortovet. Det var ikke min mening at ramme nogen, forklarede den 19-årige.

Vidner: Jo, det var med vilje

Men flere vidner afviser hans forklaring og fortæller hvordan han med vilje kørte ind i flokken:

- Jeg så bilen køre ind på fortovet. Det var med vilje, den kørte ind på fortovet, for der var plads på vejen, forklarede vidnet, der så sin kammerat, blive ramt og slynget op i luften.

Efterfølgende blev bilen på fortovet, hvor flere andre blev ramt, indtil den tiltalte svingede ud på vejen for at undgå at ramme en parkeret bil.

Sagen fortsætter i dag og på fredag. Den 19-årige risikerer flere års fængsel.