Optisk bedrag stopper demente

Et natur-sceneri på udgangsdøren får demente beboere på plejecentret Lindehøj i Horsens til at tro, at de allerede er ude i naturen. Dermed undgår personalet, at de går ud og ikke kan finde tilbage.

Det er ikke lovligt at låse dørene, selv om beboerne er stærkt demente. Men med det optiske bedrag håber plejecentret at kunne gøre tilværelse så optimal som muligt for de demente.

Klapper haren

- Når de demente står foran ?naturen? i form af fugle blomster, træer m.m. glemmer de alt om, at de rent faktisk er på vej ud. I stedet kigger de på motiverne. Det sker også, at de henter en tallerken mælk til katten, eller klapper haren, siger Karin Emig, der er leder af demensafsnittet Drivhuset.

Optisk bedrag

Kunstneren Lena Heegaard har malet motiverne direkte på hoveddøren. Det klades mural-maleri.

- Den malede hoveddør er et optisk bedrag, der gør, at vi på en god måde kan hindre de demente i at åbne døren. Vi mærker tydeligt, at der er faldet mere ro på de beboere, som tidligere har ønsket at forlade demensafsnittet, fortæller Karin Emig.

Andre plejeafsnit har tidligere haft succes med f.eks. at bygge en bus-holdeplads, hvor de demente sætter sig for at vente på bussen.