Politi-appel på Twitter: Har du oplysninger om skyderi?

Næsten et døgn efter skyderiet i Hatting ved Horsens har politiet udsendt en appel på Twitter: Ved du noget af skyderiet i aftes? Vi takker på forhånd.

Der har tirsdag været meget få henvendelser om skyderiet, hvor en 39-årig mand blev ramt af tre-fire skud, som blev affyret udefra gennem et vindue og ramte en 39-årig mand inde i huset.

Politiinspektør Steen Edeling erkender, at politiet ikke har noget gennembrud i sagen. Politiets teknikere har undersøgt det lille grå hus i Storegade hele dagen – og det kan give spor.

Se flere videoer fra localeyes.dk.

Politiet var i første omgang meget fåmælte om sagen. Nu er der sluppet flere oplysninger ud:

Bl.a. at den 39-årig ikke var alene i huset. Steen Edeling bekræfter, at der var andre personer, men han ønsker ikke at oplyse, hvem det var.

Det var ifølge Horsens Folkeblad en kvinde og en lille pige.

Den 39-årig er uden for livsfare, men er stadig indlagt på sygehuset i Horsens. 

Det sønderskudte vindue.
Det sønderskudte vindue.
Foto: Michael Nielsen, TV SYD
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.