Politiet efter fartkontrol: Øv!

Politiets fotovogn holdt tirsdag morgen ved en skole. Det udløste rigtigt mange bøder.

Mellem kl. 9 og 10 var en fotovogn parkeret ved en skole på Vejlevej i Horsens.

Så mange bilister kørte for stærkt, at politiet efterfølgende udsendte et ”øv” på twitter.

58 bilister overskred hastighedsbegrænsningen i løbet af den time, fotovognen var på stedet.

10 bilister kørte så stærkt, at det udløser et klip, og to kørte så hurtigt, at de får en betinget frakendelse af kørekortet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.