Politiet har nu fundet det våben, der blev brugt til at stikke en kvinde med

To mænd fremstilles i dag i et grundlovsforhør i forbindelse med et drabsforsøg i går i Horsens.

Det gik ud over en kvinde, der i går formiddags blev stukket med en kniv i en lejlighed i Horsens.

To mænd blev anholdt efter drabsforsøget.

Den ene er sigtet for drabsforsøget, mens den anden er sigtet for at have været i besiddelse af våbnet.

- Der kan være medgerningsmænd på fri fod, så derfor er jeg lidt forsigtig med, hvad der kommer frem af oplysninger, siger vagtchefen ifølge Ritzau.