Politiet undersøger mistænkelig død

Politiet har natten til tirsdag modtaget en anmeldelse om, at en 50-årig kvinde fra Horsens var fundet død.

Sydøstjyllands Politi undersøger et mistænkeligt dødsfald i Horsens.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse. 

Natten til tirsdag modtog politiet en anmeldelse om, at en 50-årig kvinde fra Horsens var fundet død på sin bopæl.

De foreløbige undersøgelser har ikke kunnet fastlægge nogen dødsårsag eller hændelsesforløbet. Derfor bliver dødsfaldet nu behandlet som mistænkeligt. 

- Derfor er tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner nu i gang med at foretage yderligere undersøgelser på og omkring findestedet, skriver politiet i pressemeddelelsen. 

Der vil blive gennemført en obduktion af den afdøde kvinde med henblik på at fastslå den endelige dødsårsag. Politiet oplyser også, at der på nuværende tidspunkt ikke er flere oplysninger i sagen.

De pårørende til den 50-årige kvinde er blevet underrettet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.