Den 21-årige Josephine Hansen fra Horsens bor hjemme hos sine forældre, fordi hun ikke tør bo alene i sin egen lejlighed.
Hun er psykisk syg og ønsker selv at komme i et bofællesskab. Et ønske der bakkes op af læge og psykiatrisk hospital, men Horsens Kommune siger nej til, at hun kan bo i et fællesskab.
Op til flere gange har hun forsøgt at begå selvmord og ofte skærer hun i sig selv.
Derfor er forældrene nu så fortvivlede, at de råber om hjælp.