Oversigt

Psykisk udfordrede formidler gennem kunst

I en ny kunstudstilling i Horsens laver personer med stress, angst, ADHD og autisme kunstværker, som fortæller om deres indre verden.

Projektet er et samarbejde mellem Horsens Kunstmuseum, Horsens Bibliotek og Horsens Sund By. Tidligere erfaringer har vist, at den type kunst øger trivslen bandt personer med psykiske udfordringer. 

En af dem, der har lavet et kunstværk, er Sephia Kristensen, der lider af ADHD og autisme.

- Jeg er ikke så god til smalltalk og sådan nogle ting, så jeg kan langt bedre udtrykke mig gennem kunst. Det gør jeg også, når jeg er i terapi, siger hun.