Oversigt

REMA 1000s hovedkontor i Horsens vinder handikappris

REMA 1000s hovedkontor i Horsens har vundet Horsens Kommunes handikappris 2022. Det har supermarkedskæden gjort, fordi den har været god til at hjælpe borgere med handikap ind i arbejdsfællesskaber. Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Det er handikapforeningen LEV Horsens, der har indstillet REMA 1000 til prisen. I et felt af 11 andre virksomheder, tiltag og foreninger er det altså REMA 1000s hovedkontor og HR-afdeling, der løb med prisen.

Ikke overraskende er der stolthed at spore hos HR-chefen for den danske afdeling af den store norske supermarkedskæde.

- Vi har nogle utroligt dedikerede og handlekraftige købmand, som gør en stor indsats for at hjælpe mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Uden dem kunne det her slet ikke lade sig gøre, siger Michael Skou, HR-chef i REMA 1000 Danmark.

Med prisen følger en check på 10.000 kroner.