Røvere snydt: Special-sikret glas kunne ikke slås i stykker

De tre røvere, der onsdag formiddag røvede en guldsmed i Horsens, kom ud med tomme lommer. Røverne kunne ikke trænge igennem det special-sikrede glas i montrerne.

De tre røvere have ellers medbragt en hammer for at komme ind til dyre ure hos guldsmed Poul Halse i Horsens.

Men det lykkedes ikke. Guldsmeden har efter et tidligere røveri fået designet en særlig montre, hvor en sikret motor er installeret.

Derfor kom røverne ifølge politiet af sted uden udbytte.

- Montrerne var simpelthen for stærke, så røverne kunne ikke banke sig igennem dem, siger indsatsleder hos Sydøstjyllands Politi Carsten Vester til TV SYD.

I montreren var guldsmedens dyreste ure.

- De er helt sikkert gået efter de allerdyreste dyre ure, fordi de har ikke forsøgt at tage andet, siger Carsten Vester.

Gerningsmændene er nu eftersøgt af politiet, efter at de flygtede fra butikken til fods.

De tre mænd er mellem 20-25 år og taler engelsk med østeuropæisk accent.