Se billeder: Rådne bananer og plastik flyder stadig ind på lille ø

Torsdag fandt en beboer på Endelave endnu en gang stranden fuld af skibsaffald i form af rådne bananer og tom emballage.

Tirsdag før påske stødte to fragtskibe sammen i Storebælt. Ved sammenstødet røg flere containere i vandet, så lasten af især umodne bananer og avokadoer røg i vandet.

Torsdag morgen var det endnu en gang et noget eksotisk syn, som mødte Karsten Hansen, der luftede sin hund på stranden på Endelave.

Masser af rådne bananer og emballage lå spredt ud over hele stranden. Drevet i land.

Bananerne stammer fra en række containere, som røg i vandet, da fragtskibet BBC Neptun og containerskibet Delphis Gdansk stødte sammen i Storebælt tirsdag den 27. marts. 

Hele stranden på Endelave flød torsdag morgen med rådne bananer.
Hele stranden på Endelave flød torsdag morgen med rådne bananer.

Allerede i de efterfølgende påskedage drev lasten af umodne appelsiner, avocadoer og bananer i land på Endelave.

Men der er åbenbart fortsat skibsgods i vandet i form af nu rådne bananer og emballage. 

Også på Samsø drev de eksotiske frugter i land i påsken. Her er det primært avocadoer, der er kommet ind på stranden, mens Endelave i højere grad har fået bananer. Der har dog også været både avocadoer og appelsiner at finde på Endelaves strand.