Se billederne: Kronprinsessen indvier nyt vartegn i Horsens

Et ikonisk højhus på 16 etager er en del af den nye campus i Horsens, som fredag bliver indviet af kronprinsesse Mary.

Artiklen er opdateret fredag 18.55 med citat fra kronprinsesse Mary. 

Der er royalt besøg i Horsens i dag, da kronprinsesse Mary lægger vejen forbi byens nye campus. Kronprinsessen skal indvie stedet, hvor 2.900 studerende får deres daglige gang.

Den nye campus-by ligger på Banegårdsgade, og der får de studerende 27.650 kvadratmeter at boltre sig på. Stedet rummer i alt 27 uddannelser.

Den nye uddannelsesinstitution har også Horsens' nye vartegn. Det er et 16 etager højhus, der udgør en af bygningerne i campus-byen. 

Udover Kronprinsessen deltager også uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) samt byens borgmester, socialdemokraten Peter Sørensen.

Begejstret Mary

Kronprinsesse Mary udtrykte stor tilfredshed over det, hun havde hørt og set. 

quote

Næste generation kan få en uddannelse, så de kan svare på vor tids og fremtidens udfordringer

Kronprinsesse Mary

- Det er helt fantastisk at være med til åbningen af Campus Horsens i dag. Det er et meget synligt bevis på noget, vi er meget gode til i Danmark, og det er et fremragende samarbejde. Det er mange forskellige interesser, der har været med til at skabe et fantastisk miljø og ramme for fremtidens studerende. Der er plads til nye ideer og innovation, og næste generation kan få en uddannelse, så de kan svare på vor tids og fremtidens udfordringer, sagde kronprinsesse Mary til TV SYD. 

Uddannelser i campus-byen

Der er i alt 27 uddannelser, som er alt mellem bygningskonstruktør til sygeplejerske.


  • Architectural Technology and Constructions Management (EN)


  • Byggetekniker


  • Bygningsingeniør


  • Bygningskonstruktør


  • Civil Engineering (EN)


  • Climate and Supply Engineering (EN)


  • Construction Technology (EN)


  • Eksportingeniør


  • Global Business Engineering (EN)


  • International Sales and Marketing Management (EN)


  • International handel og markedsføring


  • Klima- og forsyningsingeniør


  • Kort- og landmålingstekniker


  • Markedsføringsøkonom


  • Marketing Management (EN)


  • Maskiningeniør


  • Mechanical Engineering (EN)


  • Produktionsingeniør


  • Produktionsteknolog


  • Pædagog


  • Meritpædagog


  • Pædagogisk assistent


  • Software Technology Engineering (EN)


  • Softwareingeniør


  • Sygeplejerske


  • Value Chain Management


  • Value Chain Management (EN)


Kilde: Via University College