Se video: Elever eksperimenterer med anderledes både

I 4 uger har HTX-eleverne på Learnmark Horsens arbejdet med båd-projektet, hvor de med en begrænset mængde materialer har bygget en båd, der kan bære en person i en 100 meter lang kapsejlads.

-Det har både været sjovt og udfordrende, fordi vi ud fra vores viden om blandt andet form, opdrift og bølger har skullet tegne båden, lave en model af den i størrelsesforholdet 1:10, afprøve modellen, justere båden efter testen og til sidst bygge den i fuld størrelse, fortæller HTX elev Christina Larimore.

-Vi har en sejler i gruppen, som ved alt om både, en anden i gruppen er god til det håndværksmæssige, og jeg er vild med at skrive rapporter. Vi supplerer altså hinanden ret godt i det her projekt, så naturligvis vinder vi, konkluderer hun.

Daniel Bang Jørgensen går også i 2. g på Teknisk gymnasium HTX, og han er til fredagens kapsejlads konkurrent til Christina Larimore. Hans gruppe går også efter at vinde den eftertragtede vandrepokal, og de har lige som en del andre af deres konkurrenter bygget en lang og smal båd.

-Vi har beregnet os frem til, at den form klarer sig bedst på vandet, og det bliver spændende at afprøve båden på fredag. Det her er et typisk HTX-projekt. Vi eksperimenterer, ser sammenhænge mellem fx bådens form og fart og afprøver så teorien i virkeligheden. Og så er det samtidig sjovt, pointerer han.

Se og hør lærer Erik Bøjesen fra Leanmark Horsens:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Og se videoen fra sidste års sejlads nedenunder: