To sigtet for drabsforsøg med motorsav

To mænd sigtes nu for overfaldet med en motorsav på en 33-årig med motorsav. De blev varetægtsfængslet i et lukket grundlovsforhør i Horsens i dag torsdag.

Offeret kunne intet huske fra overfaldet, og politiet har udelukkende haft dna-spor at gå efter i jagten på gerningsmændene.
Den 33-årige blev angiveligt savet i hovedet, armen og brystet, og ifølge sigtelsen skete det "med den hensigt at dræbe".

Nægter sig skyldige

Overfaldet skete torsdag i sidste uge på en virksomhed i Horsens, hvor den 33-årige mand dukkede op ved nattetide. Angiveligt for at besøge nogle medarbejdere.
Begge de sigtede på 28 og 31 år nægter sig skyldige, og den ældste af dem kærede varetægtsfængslingen til landsretten, skriver Horsens Folkeblad.