Sneen stopper indbruds-tyvene

Indbruds-tyve bryder sig ikke om at arbejde i snevejr - og det kan i disse dage mærkes på antallet af anmeldelser af indbrud.

- Vi har kun et par anmeldelser om indbrud i nat. Det er yderst sjældent, at vi har så få indbrud. Det skyldes helt sikkert, at sneen nu dækkker hele Sydøstjyllands Politikreds, siger vagtchef Henrik Dam til TV SYD.
Vagtchefen mener, at sneen dels gør det vanskeligt for tyvene at komme rundt - men også gør det lettere for politiet at følge tyvenes spor.